13-02-2019 Kampagne

City Look

Solbrille-sæsonen starter allerede i foråret og minder os om, at den varme tid er på vej. Det vigtigste formål med solbriller er at beskytte øjnene for de farlige ultraviolette stråler, men man kan sagtens beskytte øjnene med et par smarte og moderigtige solbriller.

Solbriller med en massiv ramme er et hit. De er frække og får én til at se yngre ud. Hollywood stjerner vælger ofte solbriller med en massiv ramme. Det skaber opmærksomhed og udstråler ungdommelig frækhed.

Solbriller i hyperstørrelse - som næsten dækker hele ansigtet - er mere og mere populære og er med til at understrege mystik og dristighed. Her leges der både med farvede glas og brede udskæringer.

Aviator modellen er en uundværlig klassiker. Klassikeren videreudvikles dog af brille-designere således at brillen får et mere futuristisk look og der leges også med geometrien. Aviator modellen laves ikke kun i metal, men ses også i forskellige farver af acetat (plast materiale), som giver et mere rustikt udtryk til ens look.
Kateye fortsætter med at være populær. Formen er med til at løfte ens ansigt. Cateye-formede solbriller fås i et utal af skæve varianter og afhængig af hvor dristig man er, jo mere avantgarde et look kan man opnå.

Solbriller med swarovski- eller rhin-sten er også trendy i 2019. De tilfører solbrillen elegance og stil, og passer perfekt til den kvindefigur, hvor solbriller mere er et smykke end et funktionelt solfilter.

Farvede spejlglas hitter også i 2019. Navy blå, brun og sort er klassikerne, men farvepaletten udvides også til nuancer som orange, rødlige og grønne toner i den kommende sæson.

Hvordan vælger man den rigtige solbrille?

Valg af solbrille følger ikke helt samme opskrift som når der skal vælges almindelige briller. Solbriller må gerne være lidt store og behøver ikke at følge ens ansigtsform i samme udstrækning som hos din almindelige brille.

Det vigtigste med valg af briller er, at de afspejler den du er, når du er det. Det betyder at man sagtens kan have et udvalg af forskellige solbriller, afhængig af, om man én dag er den sporty type og den næste er til det mere elegante. Derudover er det naturligvis altafgørende, at dine solbriller beskytter øjnene og det sikrer du bedst ved at kigge efter CE-mærkningen på dine nye solbriller.