Få hjælp til tørre øjne hos din lokale optiker i Århus

Tørre øjne er en følelse, vi næsten alle kender til. Desværre er 10-15% af befolkningen meget generede af tørre øjne.

Symptomer på tørre øjne

Tørre øjne opstår, fordi dine øjne enten ikke producerer nok tårer, eller at tårerne fordamper for hurtigt fra øjet.

Det er tegn på tørre øjne hvis du oplever:

  • Svien
  • Sløret syn
  • Ømme øjne
  • Kløen
  • Træthed i øjnene efter læsning, arbejde ved computer eller bilkørsel
  • Lysfølsomhed
  • Røde og irriterede øjne
  • Forværring af synet

Ofte skal du se på dit nærmiljø og dit liv for at finde årsagen til dine tørre øjne.

Det kan blandt andet være:

  • Dårligt indeklima
  • Skærmarbejde
  • Kontaktlinser
  • Øjekirurgi
  • Bivirkninger fra medicin
  • Allergi

Behandling af tørre øjne med hjælp fra din lokale Århus optiker

Der er en del, du selv kan gøre først for at forebygge tørre øjne. Og for at afhjælpe, kan du i første omgang forsøge dig med øjendråber mod tørre øjne.

Vil du undgå tørre øjne kan du:

  • Sørge for et godt indeklima ved at lufte ud, gøre rent og undgå fugt.
  • Holde rumtemperaturen mellem 18-22 grader.
  • Undgå rygning indendørs.
  • Undgå levende lys og ild i pejsen.
  • Holde grønne planter.
  • Holde pauser fra skærmen mindst en gang i timen.
  • Få tjekket om dine briller eller kontaktlinser passer ordentligt til dig.

Hjælper øjendråber ikke, bør du kontakte din lokale optiker eller læge. Vi i Qvist Briller kan også hjælpe med tørre øjne. Vi kan undersøge, om du har brug for nye briller eller kontaktlinser, og tjekke om dine tørre øjne kan være sygdomsrelateret. Vi kan også give yderligere råd til hvad du selv kan gøre, eller henvise dig til en læge.